På alle disse måder kom Home, på trods af betegnelsen ”opholdssted”, ikke til at fremstå som en institution.

Ung

HVERDAG

Home skal først og fremmest være et hjem for alle, som bor her. Alle skal hver dag føle sig set, hørt, forstået, holdt af og holdt om.

Alle skal op om morgenen, – enten for at passe arbejde, skole eller for at hjælpe til med daglige, praktiske gøremål. Efter skoletid er der altid mindst to voksne i huset, der kan hjælpe med lektier og som man kan snakke med.

Alle unge har en fast maddag og en vasketøjsdag, ligesom alle skal hjælpe med rengøring en gang om ugen. Man får al nødvendig hjælp til disse pligter, indtil man kan klare det selv.

Om aftenen ser vi fjernsyn, er på nettet, spiller spil, laver lektier, hygger med venner, med hinanden og med de voksne. Klokken 22 skal der være ro i huset og de voksne ”putter” gerne med snak, historier eller lignende.

Om onsdagen har vi husmøde, hvor vi planlægger mad, pligter, aktiviteter og så videre efter behov. På husmødet aftales løbende særlige, fælles aktiviteter ud af huset. Det kan være en tur i biografen, en tur ud at spise, at komme ud og se en fodboldkamp eller andet.

I weekenderne må man sove længe, og vi aftaler gerne at mødes til brunch kl. 10.30.

Søndagen er særligt hyggelig. Her spiser vi et godt og hyggeligt måltid, og herefter hygger vi med film, spil, sang, samspil eller andet.